Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv                              - Guldborgsund kommune

 
Forsiden
Arkivalier
Støvmiderne
Efterlysning
Arkivnyt
 
 
Intern
Medlemsliste
 

Arkivnyt 2010

23. november 2010
Støvmiderne indkaldte til en sammenkomst for bidragsydere, redaktører, forretningsforbindelser og pressen i anledning af udgivelsen af Historiske beretninger nr. 4. De 3 foregående er næsten udsolgt, så mon ikke der også er interesse for den aktuelle udgivelse, som rummer 6 spændende beretninger med lokalhistorik indhold og mange farveillustrationer.

> Støvmideformand Erik Petersen rækker hæftet frem for at gøre opmærksom på, at titlen også er trykt på ryggen.
Fra venstre: Arkivformand Lise Autzen, støvmide Bent Jensen, arkivleder Bo Christiansen, støvmide Finn Egelund, støvmide René Larsen, støvmideformand Erik Petersen, støvmide Lisbeth Christensen og bidragsyder Erik Bohn-Jespersen.


Foto: Niels Nordby Christensen

 


Foto: Niels Nordby Christensen
28. september 2010
Støvmidernes anden udgivelse om Sakskøbing Sukkerfabrik, blev meget naturligt præsenteret på "Sukkertoppen". Årstallet 1958 i titlen "Sakskøbing Sukkerfabrik nr. 2 1958-2010" henviser til hovedforfatteren, fhv. overingeniør Aage Henriksens ansættelsår.
Arkivformand Lise Autzen og støvmideformand Erik Petersen takkede for hans levende og detaljerede beretning. Aage Henriksen afslørede, at han startede skriveriet med en del uvilje, men blev grebet af arbejdet undervejs.

< Overingeniør Aage Henriksen forrest med sin beretning. Bagerst fra venstre: Støvmide Bent Jensen støvmidefotograf René Larsen, støvmideformand Erik Petersen, sukkerfabrikkens nuværende ejer, Martin Skibsted, samt arkivformand Lise Autzen.

 

16. september 2010
Arkivpersonalets årlige studietur koncentrerede sig om Bogø og Møn, hvor arkivformand Lise Autzen havde tilrettelagt en meget lærerig tur til egnens seværdigheder: Bogø Kirke, Fanefjord Kirke, Museumsgården i Keldbylille, hvor vi indtog frokosten, Skt. Hans Kirke i Stege samt middelalderbyen Stege indenfor ringvolden. Overalt blev vi ledt rundt af kompetente guider, som med hver deres speciale, gjorde os meget klogere. Turen sluttede med kaffe og kage i Luffes Gård.

> Motiv fra de tidligste kalkmalerier i Fanefjord Kirke: En ridder - måske skt. Jørgen - spidder dragen med sin lanse. Malet omkring 1350, afdækket og restaureret i 1930'erne. Omkring 1500 tilføjede Elmelundemesteren sine berømte motiver fra bibelhistorien på næsten alle ledige flader i kirkeskibet.


Foto: Niels Nordby Christensen

 


Foto: Niels Nordby Christensen
Juni 2010
Foreningen Forskergruppen Støvmidernes 20-årsjubilæum blev fejret med en flot middag på "Sukkertoppen" for medlemmer, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og særligt indbudte.
I en række lykønskningstaler blev bl.a. nævnt, at Johan Jørgensen har været med fra starten, René Larsen og Bent Jensen fulgte kort efter og støvmideformanden, Erik Petersen, har været med i en halv snes år. Støvmiderne har udgivet en lang række populære skrifter med lokalhistorisk indhold.

< Fra jubilæumsfesten fredag den 11. juni 2010. Christian IV (1588-1648) -  samarbejdspartner og journalist Peter Steen fra Lundby - fortæller om sin trofaste væbner Svend Poulsen (1610 - 1679), udødeliggjort gennem Carit Etlars roman Gøngehøvdingen.

 

 
Årg. 2016
Årg. 2015
Årg. 2014
Årg. 2013
Årg. 2012
Årg. 2011
Årg. 2010
Årg. 2009
Årg. 2008
 
 
 
 
Medlemsliste

 

 

Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv 
Juniorsgade 35, 4990 Sakskøbing
Telefon 54 70 56 04
post@saxarkiv.dk
Åbningstid: Torsdage kl. 15-18
- eller efter aftale
Lise Autzen, arkivformand
Ulla Petersen, arkivleder
Niels Nordby Christensen
webmaster@saxarkiv.dk
Copyright © 2008-2018 
All rights reserved