Middelalderens klostre på Lolland Falster

I middelalderen blev der anlagt fem klostre på Lolland og Falster: et benediktinsk munkekloster i Halsted, et birgittinerkloster i Maribo, et helligåndskloster i Nakskov og to franciskaner- eller gråbrødreklostre i Nysted og Nykøbing. Tilsammen danner de fem klostre et ganske repræsentativt udsnit af middelalderens klosterbevægelse.

I foredraget vil lektor Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen fra Københavns Universitet præsentere de enkelte klostres historie i hovedtræk og de indbyrdes forskelle imellem dem, og herigennem prøve at komme nærmere på datidens klosterliv og dets betydning for både dem der levede i klostrene og for resten af samfundet uden for klostermurene.