Samlinger

Arkivalier

  • Kirkebøger til 1891
  • Kirkebøger efter 1891 på mikrokort
  • Folketællinger 1787-1921 for følgende sogne
    • Sakskøbing købstad
    • Sakskøbing landsogn
    • Våbensted
    • Engestofte
    • Slemminge
    • Fjelde
    • Radsted
    • Majbølle
    • Tårs
    • Vigsnæs
      • En hel del af disse er afskrevet eller ligger på CD
  • Skifte- og fæsteprotokoller for
    • Baroniet Guldborgland
    • Grevskabet Hardenberg-Reventlow
  • Postkortsamling på ca. 600 stk.
  • Billedarkiv på ca. 5.000 stk.

Billedsamling

Arkivets billedsamling rummer et omfattende billedmateriale.
Der er billeder fra det gamle Sakskøbing, der viser. hvordan byen så ud for 100 år siden. Der er billeder af små og store begivenheder. der fortæller om livet i by og på land i gamle dage.
Endvidere en masse familieportrætter med mere eller mindre kendte personer, men som alligevel på grund af påklædning og omgivelser kan fortælle om livet den gang. De mange billeder er med til at levendegøre historien.

Skriftlige arkivalier

Arkivets skriftlige arkivalier, der eksempelvis omhandler foreningsprotokoller, skifteprotokoller, skudsmålsbøger, fæstekontrakter, skøder, og andre dokumenter er efterhånden meget omfattende, og arkivet modtager stadig værdifuldt materiale fra foreninger, firmaer og enkeltpersoner. Efter modtagelsen sorteres og registreres materialet og lægges i arkivkasser, og det hele opbevares i arkivets brandsikre boks
Her finder vi også båndarkivet, der omfatter lydoptagelser indtalt af en række personer, der har kunnet huske tilbage i tiden, og som på den måde er med til at give et interessant billede af byens og omegnens historie.

Slægtsforskning

Slægtsforskning er i dag et emne, der optager mange mennesker, og her kan Lokalhistorisk Arkiv hjælpe med oplysning og vejledning. Arkivet har kirkebøger fra samtlige sogne i kommunen på mikrofilm og apparater til fremvisning af disse.
Desuden findes der folketællingslister tilbage fra 1787 og andre arkivalier, som er vigtige kilder i folks søgen efter anerne.
Flere af arkivets medarbejdere er kendt med slægtsforskning, og man vil derfor altid kunne hente kvalificeret hjælp i fornødent omfang.