Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv
Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv holder ÅBENT HUS på ARKIVERNES DAG, lørdag d.1. november 2025 kl.10-14 på arkivet, Juniorsgade 35 – indgang fra Lunden.
Temaet i år er NATUR og FRILUFTSLIV – og friluftslivet har vi lavet en spændende lokal billedserie om med fokus på SPEJDERE og FDFére. Derudover har vi en lille udstilling med dagbøger fra patruljemøder mm.
Alle er velkomne, også til selv at medbringe billeder eller historier, der vedrører årets tema. Arkivet vil evt. gerne låne materialet for at skanne det. Det har desværre ikke været muligt at finde materiale til en udstilling om natur.
Samme dag har vi boglancering af Arkivets årsskrift for 2025. Det vil naturligvis være muligt at erhverve et eksemplar.
Vi har kaffe på kanden og byder på lidt godt til ganen, og vi håber på rigtig mange besøgende
Herunder ses et par friske FDFére, som prydede et konfirmationstelegram i 1940érne. Det har påskriften:”Som Væbner vil jeg være ren og sund!”


Artikler fra Arkivets mange udgivelser






